Øv øv øv, da vi stod op faldt regnen stadigt stille og roligt ned over New York, dog besluttede vi os hurtigt, at dette vejr ikke skulle bliver ved med, at spolere vores planer. Vi trodsede derfor vejret og begav os mod det sydlige Manhattan. Det første mål vi havde sat os, var at se ground zero, den store byggeplads der engang var grund for World Trade Center, pladsen er stor og der er flere af det omkring liggende bygninger, der også står overfor en mindre renovation. Turen gik herefter mod Børsen i New York, den første børs vi faldt over var New York børs, dog fandt vi også den Amerikanske børs, som var den vi ville se. Dagen afsluttede vi med en tur ud på den kendte Broklyn bridge, vi besluttede os da hurtigt for ikke at går hele vejen over (vi skulle jo også tilbage igen), så vi nøjedes med en tur til den første bropille.