Så begyndte vores sidste uge i "landet af muligheder". Dagens mål var Capitol Hill, men da vi nu havde gået så langt derind, og da der ikke var så langt mellem seværdighederne, besluttede vi, som I kan se, at se lidt mere end blot Capitol Hill.
Da vi havde gået lidt rundt i, hvad Amerikanerne kalder "The Mall"(Centrum af Washington) ville vi handle lidt, for at få forsyninger af vand og slik, men dette var ikke så nemt. De fleste butikker, har åbentbart lukket i Washington om søndagen (Dette var vi ikke vant til efter vores tur i New York og Boston), men vi fandt da til sidst et sted, hvor vi kunne få det allermest nødvendige.
Turen gik derefter retur, til vores mindre luksuriøse Hotel, hvor vi ville lade op til den lange tur over til Arlington National Cemetery, i morgen.