I dag gik turen mod Watergate, som var den af vores endnu ubesøgte attraktioner, som lå længste væk, dog ikke nær så langt væk som Pentagon. På turen ud mod boligkomplekset gik vi igen forbi det hvide hus, og besluttede os for at tage et par billeder, når vi alligevel var der. Watergate fandt vi forholdsvis let, men da det bare er et boligkompleks, var vi ikke helt sikre, før vi så et skilt over en af indgangene, og så var det bare med at knipse løs, og få taget et par billeder.
Herefter gik turen retur til hotellet, hvor vi slappede af en stund med vores bøger, da vi har erfaret at man bliver godt tæt i benene og fødderne af, at traske rundt i over to uger.