Danish flag
Hjemrejsen
American flag
Dato:
25/7-2004
Så kom dagen hvor vi skulle rejse tilbage til vores fædreland, og vi tog fra hotellet ved godt mod. Efter en lang køretur i taxa ud til lufthavnen (det tog små tre kvarter), kunne vi så sætte os tilrette og vente halvanden time, før vi kunne tjekke ind. Derefter kunne vi tage en shuttel ud til vores gate, hvor vi igen skulle vente to en halv time før vi kunne boarde flyet, så vi fik købt lidt middagsmad og spenderet de sidste dollars.

Da vi efter en flyvetur på godt syv timer nåede til Frankfurt var der ikke meget liv i lufthavnen, og vi måtte vente ca. tre kavarter før forretningerne åbnede, og vi kunne få en sandwich og et glas juice hver... De ved godt hvad de skal tage for varerne sådan et sted, og selv om man var sulten, synes jeg alligevel ikke en tør sandwich og lidt juice kan være godt 50 kr. værd.

Da vi endelig kom fra Frankfurt efter tre timers ventetid befandt vi os, efter en kort flyvetur, i København, hvor vi igen havde tre timer der skulle brændes af, så vi købte BT, for at kunne få lidt danske nyheder for første gang i tre uger.

Efter de tre timer i København og den gode halve time i luften, for at komme til Aalborg kunne man endelig sige "Ude godt, men hjemme bedst"... Det var skønt at være ved dagens destination.